»Al Respekt for Deres Dygtighed, kære Professor;men er den Plan ikke vel ... ja, skal vi sige»original«?«

»Nej, kære, den er virkelig for dristig for etalmindeligt Menneske!«

»Jeg ser allerede i Aanden en Notits i »DailyMail«: Vi beklager at maatte bringe den sørgeligeEfterretning, at den berømte Astronom, ProfessorMarcus Stone, er blevet indlagt paa en Sindssygeanstaltsom uhelbredelig.«

De tre Herrer, der var saa rørende enige omdet Forslag, den fjerde tilstedeværende var kommetmed, var ellers saa forskellige som vel muligt.

Den, der først havde talt, var Civilingeniør JohnHyde. Han var, hvad man kalder »en ægte Engelskmand«,rolig og tilbageholdende. Ansigtet med detbrede, kraftige Kæbeparti tydede paa Villie ogEnergi.

Den anden af de talende var aabenbart Officer.Hans runde, godmodige Ansigts sunde, friske Farveog hans kraftige og smidige Legeme viste tydeligt,at han tilbragte største Delen af sin Tid med Sporti fri Luft. Sport var ogsaa hans Hovedinteresse,og de Steder, den udøvedes, var hans Yndlingsopholdssteder.For øvrigt havde han et storartetHumør og en god jævn Forstand.

Hans Venner kaldte ham »lille Dick«, mennaar han blev forestillet for fremmede, hed hanPremierløjtnant i Marinen, Richard S. Dillingham.

Den tredie, der strakte sin temmelig lille Personi en magelig Kurvestol, var noget ældre end Dillingham.Han var en sirlig Skikkelse med et skarptskaaretAnsigt og et Par lystigt blinkende graaØjne bag Guldbrillerne. Paa hans Visitkort stod:Dr. med. William Burd, og der er ingen Grund tilat tro, at han hed noget andet.

Naar vi forestiller den fjerde af de tilstedeværendetil sidst, er det ikke, fordi han er en underordnetPerson; tværtimod: Professor Marcus Stonevar absolut den mest fremtrædende i det lille Selskab,baade fordi han var Professor, fordi hanvar berømt, og fordi han kunde raabe højest ogtale uafbrudt, næsten uden at trække Vejret. Hanvar berømt i videnskabelige Kredse for sin storeDygtighed, og han var frygtet, fordi han altid varubehagelig, – et Ordskifte med ham endte før ellersenere med Klammeri.

»Nej, kære Professor,« bemærkede Burd, »deter min Overbevisning, at det moderne Luftskib vilfaa overordentlig stor Betydning, større end defleste aner; men en Rejse til Mars tror jeg i altFald ikke, det kan bruges til paa sit nuværendeStandpunkt. Det er for fantastisk en Tanke.«

»Men Herregud!« udbrød Stone, »hvor tidt skaljeg sige Dem, at her er ikke Tale om et

BU KİTABI OKUMAK İÇİN ÜYE OLUN VEYA GİRİŞ YAPIN!

Sitemize Üyelik ÜCRETSİZDİR!